Hold dig i god form under corona

Covid-19 har medført landsdækkende nedlukninger af butikker, restauranter, klinikker og ikke mindst fitnesscentre. Vi danskere er glade for fitness og er et af de folkefærd i verden, der går mest i fitnesscenter. Så hvordan holder man sig i form, når fitnesscentrene er lukket ned uden udsigter til en konkret genåbning? Det giver vi nogle bud på i dette blogindlæg.

Løb eller løbeklub

Den åbenlyse mulighed for at dyrke motion under nedlukningen er at trække i sit bedste løbetøj og løbe sig en tur. Løb er en supereffektiv motionsform, der er god for krop og sjæl. Dog kan det være hårdt, hvis du døjer med dårlige ankler eller knæ, fordi det er hårdt for leddene.

Hvis du har svært ved at komme afsted, kan du overveje at begynde i løbeklub. Alt efter niveau mødes man et bestemt antal dage om ugen, f.eks. mandag og torsdag, og løber i hold. Mange motiveres af at skulle afsted med andre, så det er en god måde at få motion på, samtidig med at det er meget socialt. Du kan også lave en fast aftale med en ven eller veninde om, at I skal løbe sammen en, to eller tre dage om ugen.

Personlig træner

Hvis du har mere lyst til styrketræning, så har du stadig mulighed for at hyre en personlig træner, selvom fitnesscentrene holder lukket. Flere steder i Danmark findes du udendørs træningsstationer, blandt andet i skove og parker, som er flittigt brugt af entusiasterne. Her kan du tage ud med en personlig træner, som giver dig øvelser og presser og motiverer dig.

Find en personlig træner i dit lokalområde, så I har let ved at mødes. Bor du i Silkeborg, find da en personlig træner i Silkeborg, der kan hjælpe dig med at holde formen.

Related posts