Hold varmen med lækkert tøj i kvalitetsuld

Uld er et naturmateriale, der er fantastisk at lave tøj af. Mange forbinder uld med kløen og kradsen, men uld i høj kvalitet er noget helt andet. Det er nemlig både blødt og lækkert, hvis det er den rette type uld, f.eks. merino, cashmere eller mohair.

Udover at være et naturmateriale har uld desuden temperaturregulerende egenskaber, og derfor kan du både bruge uldtøj sommer og vinter. Et af de gode uldmærker herhjemme er BLUSBAR by basics, der laver tøj i 100 % OEKO-tex certificeret merino-uld helt fri for mulesing.

Ikke bare huer og vanter

Når du tænker uld, tænker du typisk på items til vinter, herunder huer, handsker, halstørklæder og sokker. Men der er faktisk mange fordele ved at købe andre slags items i uld. En lækker bluse, en t-shirt, bukser, veste, nederdele, toppe, leggings og meget mere. Det er blødt, lækkert, temperaturregulerende og 100 % naturligt. Derfor kan du med god samvittighed gå i uldtøj og slippe for kemikalier.

Uld egner sig også rigtig godt til den fine, sarte hud hos små børn og babyer, fordi det er et naturmateriale fri for kemikalier. Uldens temperaturregulerende og svedabsorberende egenskaber betyder også, at barnet kan holde en god og behagelig temperatur, når det f.eks. sover lur i barnevognen.

Bæredygtighed og miljø

Naturmaterialer som uld er ikke bare gode for os mennesker, men er også mildt ved miljøet. Det skyldes blandt andet, at der ikke anvendes kemikalier i produktionen, hvis det er en bæredygtig produktion. Uldtøj er samtidig tidløst og holder – og holder sig pænt – i rigtig mange år, fordi det ikke går i stykker og passer til de fleste sæsoner. Derfor er det ikke bare et stykke tøj, man bare lige smider ud, og det gør det også langt mere bæredygtigt end andre tekstiler.

Related posts