Hvad betyder det, når du mister kørekortet?

Vejen er tom, der er ingen sving, og du har egentlig lidt travlt. Du kører hurtigere og hurtigere uden helt at lægge mærke til, hvor hurtigt du egentlig kører, og pludselig sker det, som altid sker for alle andre og ikke dig selv. Politiet er i bakspejlet, og du bliver nu bedt om at holde ind til siden. Ups der røg kørekortet, og du skal nu have en generhvervelse af kørekortet. Men hvad betyder det egentlig, når politiet fortæller dig, at du enten betinget eller ubetinget har mistet kørekortet?

For dig der håber på at beholde kørekortet

Hvis du på dit arbejde er afhængig af at kunne køre bil, så skal du håbe på at få beskeden om, at dit kørekort kun er en betinget frakendelse. Det betyder nemlig, at du kan beholde kørekortet, men du skal stadig op til en køreprøve og teoriprøve, som regel senest 6 måneder efter frakendelsen af kortet. Hvis du dumper en af prøverne, så ryger kortet, og du får det først retur, når begge prøver er bestået.

For dig der kører ALT for stærkt

Hvis du kører mere end 200 km/t, eller hvis du kører mere end 100 km/t, men samtidig har overskredet hastighedsbegrænsningen med mere end 100 procent, så vil du få beskeden om, at du har fået en ubetinget frakendelse af kørekortet. Det betyder, at du med det samme har mistet kørekortet, og at du ikke må køre bil igen, før du har bestået køreprøve og teoriprøve.

Du kan søge om en generhvervelse af kørekortet hos Borgerservice 5 måneder før din frakendelse udløber. Men du kan ikke gå til teoriprøve før 3 måneder før frakendelsens udløb. Køreprøven tages bagefter. Frakendelsesperioden kan variere, når det kommer til en ubetinget frakendelse af kørekortet.

Related posts