Oplev livet under vandet – bliv fritidsdykker

Danmark er et lille land med meget skiftende vejr. Det får mange danskere til at længes efter sydens sol og sommer i store dele af året. Det er i og for sig forståeligt nok, når man tænker på, at det i gennemsnit regner hver tredje dag i løbet af et år. Men hvad vi ikke har i vejr, har vi til gengæld i natur.

Den danske natur byder på alt fra betagende skove og bakkede landskaber til lange, flade kyststrækninger. Og netop vores kyststrækninger skal vi være glade for. Det er nemlig ikke mange steder i verden, der er så let adgang til vand som i Danmark. Derfor er det også oplagt at udforske kysterne og vandet. Det kan du blandt andet gøre som fritidsdykker.

Hvad er fritidsdykning?

Fritidsdykning er kort fortalt, som navnet indikerer, dykning i din fritid. Mere praktisk betyder det, at du er trænet til at måtte dykke uden en instruktørs tilstedeværelse, og derfor kan tage ud på ture selv. For at blive fritidsdykker skal du igennem en række kurser, der giver dig tilladelse og certifikat til at dykke alene, fordi det ellers kan være farligt.

Hvad er kravene?

Der er en række krav, du skal opfylde, for at kunne blive fritidsdykker og få et dykkercertifikat. Det indebærer blandt andet, at du skal være sund og rask. Derudover skal du gennemføre en række fysiske tests i vandet, f.eks. skal du kunne svømme 200 meter og flyde i 10 minutter.

Du skal igennem Open Water-kurset og et teorikursus for at blive certificeret. Du kan tage et Advanced Open Water-kursus, hvis du vil udvide til at kunne dykke dybere.

Derudover er der mulighed for at tage et snorkelkursus, så du kan ligge i vandet og se, hvad der sker lige under havets overflade.

Related posts