Saksild Strand Camping – den bedste campingplads i Odder

20 minutters kørsel fra verdens mindste storby, Aarhus, ligger en campingplads i Odder, som uden tvivl hører til blandt Danmarks bedste campingpladser. Fra Saksild Strand Camping har du kun 200 meters gang til den billedskønne badestrand, som er i en klasse for sig med flere hundrede meter sand og små bølger, der bruser henover det dybe blå hav. For konstant at leve op til de tre stjerner, vores campingplads i Odder har, moderniserer vi jævnligt vores faciliteter og indvier nye tiltag. Vi har 220 standpladser med eltilslutning til campingvogne, autocampere og telte. Til dem, der rejser uden mobilt hjem, tilbyder vi charmerende campinghytter med plads til op til fem overnattende gæster.

Camping for alle

Alle vores gæster har adgang til et moderniseret fællesområde med toiletter, bad, spiserum, vaskeri og køkken med mikrobølgeovn og konvektionsovn. I de kolde måneder opvarmer vi naturligvis fællesområderne. Børnenes favorit er ofte vores swimmingpool, som indbyder til sjov og vandpjaskeri. Når de våde lege er overstået, har vi også både legeplads og hoppepude til børn og barnlige sjæle. Om aftenen har I mulighed for at tilberede dagens måltid i vores udendørskøkken, som ligesom resten af campingpladsen i Odder ligger omgivet af grønne og gule marker og små bakketoppe.

Nyd sommeren på vores campingplads i Odder

Overfor vores campingplads i Odder ligger der er minimarked, hvor du kan fylde lageret op med alt det basale. Ved siden af minimarkedet ligger en restaurant, som mange af vores gæster nyder at spise på. Hvis du har lyst til at tage på cykeltur, er der mulighed for at leje cykler i kort gåafstand fra campingpladsen. Nærområdet opleves bedst til bens eller på en cykelsaddel, og vi anbefaler klart, at I tjekker Odders idylliske omgivelser ud. Med andre ord: På Saksild Strand Camping har I rig mulighed for at nyde de lune sommerdage og opleve Østjylland.

Related posts