3 gaveideer til børnefødselsdagen

Er du inviteret på børnefødselsdag, men er du meget i tvivl om, hvad man egentlig skal give fødselaren? Gaver er uomtvisteligt dagens højdepunkt for barnet, om man kan lide det eller ej, og derfor bør du finde en gave, som du i hvert fald ikke kommer til at skuffe barnet med. Vi kommer her med forslag til, hvordan du giver den bedst mulige gave.

Dukker og legetøjsdyr

Børn har det med at skabe et personligt forhold til dukker og legetøjsdyr, og derfor kan du give barnet en ven for livet (eller i hvert fald barndommen) med et køb i denne kategori. Blandt andet producerer det franske mærke Papo nogle vilde legetøjsdyr til både drenge og piger, hvis du vil give dem noget ekstraordinært. Så bliver du helt sikkert inviteret til næste fødselsdag også.

Lego og klodser

Findes der noget bedre for børn end Lego? Vi tror det ikke. Derfor er det nummer to på listen, fordi børn kan bruge uendelige mængder af tid på at samle klodser og lade fantasien få frit løb. Klodser kan bruges på at bygge det, der instrueres, men de kan også bruges til at skabe noget helt efter barnets hoved, og det kan være sundt for barnets udvikling selv at prøve ting af.

Malebøger

Børn elsker farver, og de elsker at følge linjerne i en malebog, hvor de kan bestemme om Mickey Mouse skal være gul eller grøn. Igen er der mange timers underholdning, og det er også noget forældrene vil sætte pris på, fordi oprydningen er minimal. Husk dog lige at købe nogle farver med, så de rent faktisk kan farvelægge figurerne.

Related posts